Dansk sundhedsforsikring

Hos os er du i gode hænder hele vejen

Få 3 uforpligtende tilbud

Nemt, gratis og hurtigt

SundhedsNavigator

Dansk Sundhedssikring har kombinationen mellem offentlig og privat behandling, som gør dem i stand til at navigere i behandlingssystemet og giver dermed den optimale løsning hvis du får brug for det. De har frit valg af behandlere og i princippet ingen begrænsninger i antal gange du kan gå til fysioterapi og kiropraktor.

Download mere om privat

Klik for at download Dansk sundhedssikring helbredsforsikring vilkår

Download mere om erhverv

Klik for at download Dansk sundhedssikring helbredsforsikring vilkår

Behandling hos fysioterapeut, kiropraktor og psykolog

Forsikringen dækker rimelig og nødvendig behandling ud fra en sundhedsfaglig behovsvurdering (der skal være et sundhedsfagligt behov for at behandle). Der dækkes ikke forebyggende behandling og behandlingen skal føre til væsentlig og varig bedring af tilstanden for fortsat at være dækket af forsikringen. Behandling dækkes i vores landsdækkende kvalitetssikrede netværk eller hos en behandler efter eget valg. Der dækkes behandling i Danmark, Norge og Sverige svarende til de danske beløbstakster. Eventuelle tillægsydelser vil være egenbetaling.

Behandling hos fysioterapeut forudsætter en lægelig henvisning. Kiropraktorbehandling kræver ikke lægehenvisning, men dækkes ud fra en sundhedsfaglig vurdering.

Psykologbehandling dækkes til behandlingskrævende lidelser og skal altid være sundhedsfagligt begrundet. I nogle tilfælde vil vi derfor bede om en lægelig henvisning/anbefaling. Ved behandlingskrævende arbejdsrelateret stress, kan vi ud fra en faglig vurdering henvise direkte til behandling i vores netværk eller hos en behandler efter eget valg. Ved lægehenvist psykologbehandling hos en psykolog med overenskomst med sygesikringen, dækker forsikringen patientandelen. Ved behandling hos en psykolog uden overenskomst med sygesikringen dækkes behandlerens takst, dog maksimalt 1000 kr. pr. behandling.

Ved behandling hos fysioterapeut, kiropraktor og psykolog i vores kvalitetssikrede netværk, er der ikke fastsat en beløbsgrænse og der dækkes det nødvendige antal behandlinger ud fra en faglig vurdering.

Akut krisehjælp

Forsikringen dækker akut krisehjælp ved krisepsykologer i vores netværk, hvis du har fået en akut psykisk krise pga. følgende:

  • Hvis du bliver udsat for en pludselig alvorlig hændelse/ulykke, hvor du har været i fare.
  • Hvis du bliver udsat for røveri, overfald, vold eller kidnapning.
  • Brand, eksplosion eller indbrud i din private bolig eller egen virksomhed (skal være politianmeldt).
  • Hvis du diagnosticeres med en livstruende sygdom.
  • Dødsfald hos nærmeste pårørende.
  • Hvis nærmeste pårørende diagnosticeres med en livstruende sygdom.
  • Hvis du overværer et familiemedlem eller en kollegas pludselige uventede død eller pludselige alvorlige hændelse/ulykke.

Undersøgelse og behandling hos speciallæge

Du garanteres at undersøgelse og/eller behandling hos speciallæge sættes i gang inden for 10 hverdage i det offentlige eller i det private sundhedsvæsen, efter at vi har modtaget og godkendt din anmeldelse. Du skal altid have en gyldig henvisning fra din læge. Ultralydsscanning, røntgenundersøgelser og MR-scanninger kræver også en henvisning.

Kræft

Forsikringen dækker undersøgelse og behandling af kræftsygdomme, hvis diagnosen stilles i forsikringstiden. Ved kræftsygdomme, som indgår som et samlet pakkeforløb i det offentlige, skal det offentlige tilbud altid aktiveres og benyttes. Sundhedsteamet hjælper med rådgivning i den videre proces og forsikringen dækker i de tilfælde, hvor vi vurderer, at der opstår unødig ventetid i det offentlige forløb eller hvor intentionerne med pakkeforløbet ikke opnås.

Genoptræning efter operation

Forsikringen dækker ambulant genoptræning hos fysioterapeut og kiropraktor efter en dækningsberettiget operation i bevægeapparatet. Ved bevægeapparatet forstås sener, muskler og led i ryg, skuldre, nakke, knæ, hofter, albuer og håndled. Genoptræningen skal være ordineret af behandlende speciallæge. Genoptræning dækkes i vores kvalitetssikrede netværk eller hos en behandler efter eget valg.

Midlertidige hjælpemidler

Forsikringen dækker rimelige udgifter til personlige midlertidige hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med en dækningsberettiget operation eller behandling i op til 6 måneder efter udskrivelsesdatoen. Hjælpemidlet skal være ordineret af den behandlende speciallæge.

Misbrug

Sundhedsteamet tilbyder rådgivning ved f.eks. alkohol- og narkotikamisbrug og kan vejlede om offentlige behandlingstilbud.

Plastikkirurgiske/kosmetiske operationer

Forsikringen dækker ikke plastikkirurgiske operationer, men som kunde hos Dansk Sundhedssikring, tilbydes du 20% rabat på plastikkirurgiske operationer på Gildhøj Privathospital, hvor kvaliteten er i top og hos en dygtig plastikkirurg med mange års erfaring. Du kan se, hvilke operationer Gildhøj Privathospital tilbyder her
Hvis du vil høre mere om, hvordan du opnår rabat, kan du kontakte Gildhøj Privathospital på telefon 43 43 92 92.

Efterkontrol

Forsikringen dækker nødvendig ambulant efterkontrol efter operation/hospitalsbehandling i op til 6 måneder. Kontrollen skal være ordineret af relevant speciallæge.

Hjemmesygepleje og hjemmehjælp

Forsikringen dækker rimelige og nødvendige udgifter til midlertidig hjælp i hjemmet i direkte forlængelse af en dækningsberettiget operation i offentligt eller privat regi. Hjælpen skal være ordineret af behandlende speciallæge og dækkes i op til 6 måneder efter udskrivelsesdatoen.

Second Opinion

Forsikringen dækker en uvildig konsultation hos relevant speciallæge, hvis du har en livstruende eller særlig alvorlig sygdom eller skade eller hvis du står overfor valget om at modtage særlig risikofyldt behandling, som kan være livstruende eller give varige mén.

CHOOSE

Your Plan

Price

Disk Space

Databases

Domains

Users

Users

Users

Users

PLUS


Ved Dansk sundhedsforsikring

Lægefaglig rådgivning indenfor 24 timer også for kroniske lidelser

Hurtig undersøgelse med behandlingsgaranti indenfor 10 dage og behandling indenfor 10 dage

Hjælper dig, når du har brug for det i forbindelse med et helbredsproblem, uanset om det skal løses i privat eller offentlig regi

Ingen begrænsninger i antal behandlinger hos fysioterapeut, kiropraktor eller psykolog

Produktet er opdelt i en arbejds- og fritidsrelateret del

Ingen krav om lægehenvisning ved brug af zoneterapeut, akupunktør og diætist

MINUS


Ved Dansk sundhedsforsikring

Kan Dansk Sundhedsforsikrings læge ikke fastslå videre forløb, skal du forbi egen læge

Ved brug af fysioterapeut skal der foreligge en lægehenvisning fra egen læge

Behandleren skal kunne overbevise lægen fra Dansk Sundhedsforsikring om yderligere behandlinger hos fysioterapeut og kiropraktor

Risiko for at komme til at vente med selve operationen under privat produktet, hvis du er arbejdsdygtig

Faglige diskussioner på tværs, som kan give udfordringer for patienten i forbindelse med ubegrænset brug af fysioterapi, kiropraktor og psykolog

Misbrugsbehandling skal tilkøbes for at få adgang til privat behandling